Vi stiller spørgsmål til det I tager for givet - og vi tør også stille spørgsmål til os selv

Hos Better Worklife møder I erhvervspsykologer, autoriserede arbejdsmiljørådgivere og ledelsesrådgivere med jord under neglene fra arbejdet med undersøgelser og indsatser inden for ledelse, psykosocialt arbejdsmiljø, stress, trivsel og kultur i organisationer.

Med særligt speciale i ledertrivsel huser vi, udover os selv, udvalgte rådgivere og eksperter, vi samarbejder med. Vi sammensætter derfor altid et team af rådgivere, som passer til netop jeres situation og målsætninger.

Mere end 20 års erfaring med arbejdsmiljø, ledelse og kultur i organisationer
- også når meget er på spil for ledere og medarbejdere.

Partnere

  • Louise Dinesen er erhvervs- og krisepsykolog og har siden 2012 kæmpet for at omsætte evidens og viden om ledelse og det bæredygtige arbejdsliv til praksis.

    Louise er stiftende partner i Better Worklife og rådgiver Forsvarets chefer på Forsvarsakademiet.

    Hendes specialer har i mange år dækket ledelsesudvikling, kriserledelse og executive coaching samt mediesager, arbejdsmiljøproblemer og komplekse forandringsprocesser.

    Louise har selv ledelseserfaring som direktør, og hun har arbejdet som chefpsykolog i Hartmanns A/S. Hun er tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor, og er del af styregruppe på Institut for Psykologi. Louise har i mange år været tilknyttet censor på Forsvarsakademiets Masteruddannelse i ledelse, været rådgiver hos Mandag Morgen, og er i dag redaktør på Tidsskrift for Erhvervspsykologi. Hun er tidligere forretningsdirektør i Voxmeter A/S.

    Email: louise@louisedinesen.dk
    Mobil: 2226 6594

Louise Dinesen

  • Lill Palmblad har siden 2003 arbejdet i og for organisationer med fokus på at fremme og sikre menneskers mulighed for at arbejde, præstere og trives sammen.

    Lill er stiftende partner i Better Worklife og erhvervspsykolog, cand.psych.aut. 

    Hendes specialer dækker ledelse og ledertrivsel, komplekse arbejdsmiljøsager, organisationers interne arbejdsmiljøarbejde, samt forebyggelse og håndtering af stress på organisatorisk og individuelt niveau.

    Lill har 10 år som leder i bagagen, som supplerer hendes faglige forståelse af ledelse. Fra sin tid som chef i Arbejdstilsynet har hun desuden indgående kendskab til myndighedens regler og metoder.

    Lill leder og faciliterer arbejdsmiljø- og ledelsesnetværk for EGN Danmark, har været ekstern lektor ved Københavns Universitet, Institut for Psykologi, og fungerer som coach og supervisor for ledere, specialister og andre psykologer.

    Lill har i 8 år været chef for Arbejdstilsynets Task Force for Psykisk Arbejdsmiljø.

    Email:lill@palmblad.dk
    Mobil: 6061 6577

Lill Palmblad

Associerede
samarbejdspartnere

  • Stephen Holst rådgiver indenfor organisationskultur, arbejdsmiljø og
    ledelse og har samarbejdet med både offentlige og private organisationer.

    Hans speciale er læring i organisationer, og han er optaget af at finde nye handlemuligheder ved at udfordre fastgroede logikker om arbejdslivet.

    Stephen har arbejdet med ledelsesudvikling og læringsdesign i forskellige kontekster i form af kurser, konferencer, formidling og netværk.

    Udover at rådgive organisationer, ledere og medarbejdere i at skabe betingelser for det gode arbejdsliv, holder Stephen også foredrag og har personlig karriere og trivselsrådgivning som fagområder.

    Email: Stephen@stephenholst.dk
    Mobil: 2868 7922

Stephen Holst

  • Line arbejder med ledelsesudvikling, komplekse arbejdsmiljøproblemer, stresshåndtering og turnaround processer i virksomheder.

    Hun har siden 2004 rådgivet og faciliteret processer på mange forskellige typer arbejdspladser, og har stor erfaring med dynamikker både i lederteams og mellem ledere og medarbejdere.

    Line er optaget af, hvordan man sammen kan sætte ny retning og styrke både samarbejde, trivsel og resultater.

    Email: lh@linehalborg.dk
    Mobil: 2533 5912

Line Halborg

  • Emil Thomsen Schmidt er autoriseret erhvervspsykolog og ledelsesrådgiver med speciale i ledelse, kommunikation og psykisk arbejdsmiljø.

    Han har igennem flere år superviseret grupper af psykologer og fagprofessionelle inden for ledelse og kultur og arbejdsmiljø.

    Emil har de sidste 10 år arbejdet med ledelse og organisationsudvikling for øverste ledere i Forsvaret og har erfaring med, hvordan ledelse udøves og udvikles under unikke betingelser.

    Emil har også erfaring fra andre brancher samt erfaring med organisationsudvikling og lederuddannelser. Han har udviklet HR-koncepter som f.eks. ledelsesevaluering og rådgiver om, hvordan man kan designe og implementere det i organisationer, så der er fokus på både effekt og etik.

    Emil er en erfaren underviser og oplægsholder og har desuden i flere år været tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor bl.a. på området for arbejds- og organisationspsykologi.

    Email: emil@emiltschmidt.dk
    Mobil: 61776818

Emil Thomsen Schmidt

  • Malou Dessau er autoriseret erhvervspsykolog, med mange års erfaring fra det kommunale socialområde - både som behandler, konsulent og som leder af ledere.

    Malou rådgiver og superviserer ledere inden for ledelse og samarbejde. Hun har både individuelle coaching forløb og faciliterer teamudvikling, blandt andet med afsæt i MBTI, som hun er certificeret i.

    Malou superviserer også fagprofessionelle inden for socialt arbejde og med et særligt blik for teamsamarbejde.

    Hun har speciale indenfor den løsningsfokuserede tilgang, og har særlig viden om inddragelse og mødeledelse. Hun har dertil omfattende viden om lederes arbejde med at forebygge og håndtere forråelse.

    Malou er en erfaren underviser og facilitator af lærings- og udviklingsprocesser. 

    Email: malou@maloudessau.dk
    Mobil: 22929795

Malou Dessau

Værdighed.

Mennesket kan aldrig være et middel til noget.

Better Worklife fremmer værdighedsproducerende fællesskaber i arbejdslivet - der hvor mennesker bliver trygge nok til at folde sig ud menneskeligt, fagligt og i deres præstationer.